Vi støtter vores hjælpere med råd og vejledning
omkring de administrative opgaver samt vores
IT-værktøjer, du som hjælper arbejder med i
dagligdagen hos din borger.

Administrationsmedarbejder Kirsten Lindgreen


 

Vi støtter vores hjælpere med råd og vejledning omkring de administrative opgaver samt vores IT-værktøjer, du som hjælper arbejder med i  dagligdagen hos din borger.

Administrationsmedarbejder Kirsten Lindgreen

Arbejdet som handicaphjælper foregår i borgerens eget hjem, og bringer dig således tæt på den enkelte bruger og dennes hverdag.

Hos Naesborg Handicapservice har vi specialiseret os i serviceydelser overfor fysisk eller psykisk handicappede borgere, som er bevilget en BPA-, Ledsager-, Afløsnings- eller Aflastningsordning i henhold til serviceloven. Som handicaphjælper hos Naesborg Handicapservice vil du skulle varetage en bred vifte af serviceopgaver overfor vore handicappede borgere – der både tæller børn, unge og voksne.

At arbejde som handicaphjælper

Det stiller specielle krav til din personlige integritet og væremåde samt evnen til at være tæt på, men ikke påtrængende. Erfaring og kompetence er vigtig, men det vigtigste for kvaliteten i servicearbejdet er, at vores hjælpere og borgere fungerer godt sammen og trives i hinandens selskab. Vi plejer at sige at kemien er de 80 % af det gode hjælperarbejde.

Hvilke opgaver løser du som hjælper

Som handicaphjælper skal du i det daglige arbejde være den enkelte borger behjælpelig med stort set alle personlige og praktiske gøremål, som han eller hun ikke selv er i stand til at udføre som følge af sit handicap. Det betyder altså alt fra personlig pleje, chauffør i borgerens bil eller fodring af borgerens kat.

Ansøgerprofil og uddannelse

Naesborg Handicapservice er altid på udkig efter dygtige, motiverede og engagerede hjælpere med den rigtige indstilling. Jobbet som handicaphjælper kræver ikke en speciel uddannelse, men gerne en bunke gode erfaringer.

Specielt indenfor BPA- og Ledsageordninger udmåler kommunerne normalt hjælpertimer baseret på ufaglært, men i Naesborg aflønner vi også uddannede hjælpere, i det omfang kommunens bevilling giver mulighed for det.

Som ansøger hos os er det dog klart et plus, hvis du har forudgående erfaring fra handicapområdet eller sundhedssektoren, men det er ikke en betingelse. Vi lægger til gengæld afgørende vægt på, at du er i besiddelse af de rette personlige egenskaber til jobbet.

Så hvis du kan nikke genkendende til egenskaberne:

  • Hjælpsom
  • Positiv
  • Serviceminded
  • Fleksibel
  • Omhyggelig
  • Ansvarsbevidst

og har du samtidig en veludviklet situationsfornemmelse, så er du måske den helt rigtige hjælper hos os.

Hjælper i Naesborg

Som ansat hos Naesborg Handicapservice sørger vi for, at du modtager den fornødne oplæring og praktiske introduktion i hjælperjobbet. Oplæringen vil typisk foregå ude på stedet hos den enkelte borger, hvor du vil blive oplært af andre erfarne hjælpere eller instrueret af borgeren selv. Ved opgaver der omfatter overvågning af respiratorbrugere gennemgår hjælperen altid et instruktionsforløb, enten hos den enkelte borger eller i et fastlagt kursusforløb på RCØ.

Arbejds- og ansættelsesvilkår

Som handicaphjælper hos os har du mulighed for at vælge mellem arbejde på fuld tid, deltid eller som afløser. For at være tilknyttet Naesborg Handicapservice som afløser, er det en forudsætning, at du har solid erfaring fra hjælperarbejdet. Afløseropgaver løses kun for brugere, som har indgået et fast aftaleforhold med Naesborg Handicapservice. Som afløser er det en klar fordel, at du har kørekort og egen bil.

Ansættelse, løn og pensionsvilkår i Naesborg Handicapservice er fastlagt i henhold til overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.

Hvis du ansøger

Hvis du synes, at jobbet som handicaphjælper lyder spændende, så send os en ansøgning og eventuelt et CV til en af vores handicapkonsulenter Merete Mortensen mm@naesborg.dk eller Georg Schneider gs@naesborg.dk.