Forfatterarkiv: Henrik Karmark

Underviseren er meget hjælpsom

Underviseren er en super underviser, han er meget grundig og gør det meget forståeligt. Underviseren er meget hjælpsom og god til at komme med gode råd og ideer. Jeg personligt har fået rigtig meget med mig hjem. Kursus med mening hos Per. 
– Henriette D. Andersen.

Henriette medbragte en utrolig flot Naesborg logo kage under kursusforløbet

Henriette medbragte en utrolig flot Naesborg logo kage under kursusforløbet

Naesborg vinder udbud af hjemmepleje i Næstved Kommune!

Hos Naesborg A/S er det med stor glæde, at vi i dag har modtaget meddelelsen om, at Næstved Kommune har valgt vores virksomhed som fremtidig leverandør af privat hjemmepleje.

Som lokal virksomhed i kommunen, glæder vi os over, at vi kan være med til at sikre lokale arbejdspladser. For det første skal vi nu ansætte et stort antal medarbejdere, men derudover giver kontrakten også opgaver til leverandørerne omkring os, da vi primært anvender lokale leverandører af eksempelvis biler, beklædning, profilering m.v.

Naesborg A/S er ejet af den erhvervsdrivende fond – NæsborgFonden – og vi har eksisteret i mere end 20 år. At vi er ejet af Næsborgfonden betyder, at vi som virksomhed ikke skal udbetale udbytte til nogen aktionærer. Vores overskud anvendes udelukkende til at fremme beskæftigelsen samt til at udvikle Naesborg som virksomhed og arbejdsplads.

Naesborg lever af, at vi som virksomhed – gennem vores dygtige og motiverede medarbejdere – leverer den højeste kvalitet og service i en række kommuner rundt omkring på Sjælland. Vi har stor erfaring indenfor personlige pleje, praktisk hjælp, og har bl.a. gennem en årrække været leverandør i Københavns Kommune. Endvidere har vi en årelang erfaring som leverandør inden for handicapområdet til rigtig mange af de Sjællandske Kommuner.

Vi glæder os derfor over, at borgerne og deres pårørende i Næstved Kommune nu kan vælge Naesborg til deres personlige pleje, praktiske hjælp, træning og eventuelt behov for sygepleje. Vi er stolte over at skulle levere en høj faglig kvalitet og en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til borgerne i Næstved, hvor vi arbejder med faste teams af medarbejdere omkring den enkelte borger.

Naesborg A/S er i dag fritvalgsleverandør af hjemmeplejeydelser i Næstved Kommune. Vi håber, at vores nuværende borgere bliver glade for at kunne fortsætte hos os, og vi glæder os selvfølgelig også til at tage imod en masse nye borgere.

Vi ser frem til et godt fremtidigt samarbejde med Næstved Kommune og er sikre på at både borgere, kommunen og vi som privatfirma vil få en gevinst ved at der er færre leverandører i Kommunen og et højere fagligt samarbejde.

Udtaler adm. direktør Gitte Karmark

Læs Næstved Kommunes pressemeddelelse HER

Pleje, omsorg og service – Naesborg Ældreservice godkendt som fritvalgsleverandør i Næstved kommune

Naesborg A/S kan som privat virksomhed tilbyde dig hjemmeservice, som et alternativ til den kommunale hjemmepleje. En fritvalgsordning med dig i centrum.

Vi tilbyder hjælp til din personlige pleje, samt den praktiske hjælp eller støtte, som du har brug for. Vores medarbejdere har stor erfaring indenfor hjemmeplejeområdet. Det er vigtigt for os at den hjælp, som skal ydes planlægges og aftales i samarbejde, så vi kan levere en god og personlig service med dig i centrum.

Du kan frit vælge Naesborg Ældreservice, som leverandør til din personlige pleje og praktiske hjælp. Kommunen afholder udgifterne til denne ydelse.

Naesborg A/S kåret som Gazelle-virksomhed 2012

Det er med stor glæde, at Naesborg A/S for andet år i træk er blevet kåret til Gazelle-virksomhed af Børsen.

Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst.

Kort fortalt er definitionen på en gazelle: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Naesborg A/S udnævnt som vinder af Gazelle-prisen i Region Sjælland for andet år i træk

gazelle_2012_000Dagbladet Børsen har i dag, for andet år i træk, kåret Naesborg A/S, som vinder af Gazelle-prisen 2012 i Region Sjælland. Selskabet, som udbyder handicap- og jobservice, er fortsat den hurtigst voksende gazellevirksomhed i Region Sjælland, når der måles over en fireårig periode.

“Jeg regnede med, at vi villle blive Gazelle igen, men jeg havde ikke regnet med at vi ville vinde igen”, siger adm. direktør Gitte Holte Karmark.

Se filmen fra Børsen.

Underviseren er en sand menneskekender

Underviseren er en sand menneskekender. På trods af, at jeg allerede havde gennemgået et outplacement forløb, synes jeg, at jeg har fået en større inspiration og god feedback til at få gjort min ansøgning og cv. bedre. Det er virkelig en super ide med brochuren, som jeg ser meget frem til at få gavn af. 
– Kate Makienok