Naesborg A/S har valgt at opsige hjemmepleje aftale med Næstved Kommune

Naesborg A/S har valgt at opsige samarbejdet med Næstved Kommune om levering af hjemmepleje. Naesborg fortsætter med at levere service i form af rengøring, vinduespudsning, lettere havepasning mv.

Du skal selv betale for denne hjælp, men du får til gengæld den samme person der kommer hos dig hver gang. Husk du stadig i 2016 kan benytte servicefradraget på din selvangivelse.

Du kan selv stille krav til, hvad du ønsker der skal udføres i dit hjem. Ring til os på 31 36 62 07 og hør nærmere eller få tilsendt vores brochure.

Naesborg opsiger kontrakten om hjemmepleje med Næstved Kommune

Naesborg har set det nødvendigt, at opsige kontrakten med Næstved Kommune om samarbejdet omkring levering af hjemmeplejeydelser. Opsigelsen skyldes, at Naesborg igennem en længere periode har forsøgt, at indgå i en dialog med kommunen omkring prissætning af kontrakten.

Center for ældre og omsorgsudvalget har ikke ønsket, at indgå i denne dialog. Naesborg har derfor af økonomiske årsager valgt, at opsige kontrakten. Naesborg vil fortsat levere hjemmeplejeydelser til kommunens borgere til og med maj 2016. Det er vigtigt for Naesborg, at fortsætte leveringen af hjemmeplejeydelserne, så det sikres at borgerne ikke igen pludselig står uden en hjemmeplejeleverandør.

Vi er af kommunen blevet oplyst om, at der udskrives et nyt udbud. Naesborg byder igen ind på opgaven. Naesborg håber at genvinde kontrakten, blot til de priser det koster at drive en velfungerende hjemmepleje. Såfremt Naesborg ikke kommer i betragtning under den nye udbudsrunde vil det få den konsekvens at ca. 75 medarbejdere vil blive afskediget og ca. 430 borgere skal vælge en ny leverandør til levering af hjemmeplejeydelser pr. 1. juni 2016.

Naesborg har valgt, at sikre de øvrige arbejdspladser i virksomheden. Opsigelsen af kontrakten har været nødvendig, så det sikres at Naesborg ikke går konkurs i løbet af de 3 år kontrakten ellers ville løbe. Opsigelsen af kontrakten får derfor ingen betydning for Naesborgs øvrige forretningsområder handicapservice og jobservice som i dag beskæftiger ca. 150 medarbejdere.

Henvendelser vedr. ovenstående kontakt adm. direktør Gitte Karmark på telefon 3163 0040

Jeg har fået så meget med i rygsækken

Det har været meget motiverende. Jeg har fået så meget med i rygsækken. Underviseren har været god til at åbne mine øjne overfor mine ansøgninger, altså beskrive mig selv og hvad jeg nu kan/vil. Det har været et super godt hold, som har været gode til at hjælpe hinanden. – Jeanette Kjærulf

En super god og engageret underviser

Det har været det bedste forløb, og man har fået den bedste motivation til ikke at miste håbet for at finde et arbejde. En super god og engageret underviser som får en til at tro endnu mere på det. Kunne der gives mere end 5 havde den ligget langt over 10. – Kristina Bonde

Jeg har fået meget med hjem

Havde fordomme omkring forløbet, havde ikke meget lyst, da jeg har været et andet sted og det var ikke godt. Men må indrømme jeg har fået meget med hjem. Alt i alt et godt kursus, god underviser, gode med-kursister. – Kirsten Olesen